Sådan er forventningerne til 2020 i den grafiske branche

2020 tegner til at blive et lidt bedre år end 2019 for nogle grafiske virksomheder.

Blandt de af GRAKOMs medlemsvirksomheder, som beskæftiger sig med grafisk produktion, forventer 44 pct., at omsætningen vil være højere i 2020 end i 2019, mens 24 pct. forventer, at den vil være lavere. 

Det er dog primært på skilteområdet og hos de mindre virksomheder, at forventningerne er størst, mens de traditionelle trykkerier har mere pessimistiske forventninger til fremtiden.

Det viser en undersøgelse fra GRAKOM, som vi bringer i næste uge. Nedenfor ses det samlede billede.

Figur: Spørgsmål til GRAKOMs medlemsvirksomheder: ”Hvad er dine forventninger til din virksomheds omsætning i 2020 i forhold til 2019?”