Nye regler for lønkompensation ved sygdom

De nye regler giver indtægtssikring ved tab af erhvervsevne.

Der er indført nye regler i Grafisk Pension. De nye regler medfører overgang til et system med indtægtssikring ved tab af erhvervsevne. De nye regler giver fortsat mulighed for økonomisk kompensation for en del af virksomhedens sygeløn, når medarbejderen er sygemeldt.Kompensationen supplerer virksomhedens refusion fra sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse fra kommunen og kan samlet udgøre op til 100 procent af forskellen mellem den offentlige ydelse og det beløb, virksomheden udbetaler i sygeløn.

Betingelsen for at modtage kompensationen er, at medarbejderen skal have været sygemeldt i mere end 50 pct. af arbejdstiden i uafbrudt tre måneder.

Efter de tre måneders sygdom kan virksomheden søge om kompensation fra Grafisk Pension, der administreres af Sampension.

Reglerne trådte i kraft pr. 1. juli 2019. Hvis sygdommen er indtrådt før den 1. juli 2019, er der mulighed for kompensation ud fra de tidligere regler.

GRAKOM har udarbejdet en video om lønkompensation. Se den her (under log-in).