Lønkompensationsloven er vedtaget

Lovforslaget om midlertidig lønkompensation, der blev fremsat i fredags, er nu vedtaget. Ansøgninger kan indsendes fra onsdag den 25. marts kl. 12.00.

Folketinget har den 24. marts 2020 vedtaget lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19.


Lønkompensationsordningen administreres af Erhvervsstyrelsen, som forventer at kunne modtage ansøgninger fra onsdag den 25. marts 2020 kl. 12.00 på på virk.dk.

Formodentlig for at undgå kø eller måske endda, at systemet går ned, har Erhvervsstyrelsen  oplyst, at ansøgningerne ikke vil blive behandlet efter først til mølle-princippet.

Her ses vejledningen om den midlertidige lønkompensation, som er udarbejdet af GRAKOMs jurister.