Lønkompensationsordningerne for Nordjylland er ophørt

Regeringen melder ud, at lønkompensationsordningen for Nordjylland ophører og derfor ikke gælder frem til den 3. december.

Regeringen har oplyst, at lønkompensationsordningerne, som er særligt møntet på Nordjylland, er ophørt søndag den 22. november 2020 som sidste omfattende dag. Det drejer sig om de lønkompensationsordninger, der blev indført med trepartsaftalen fra den 7. november 2020.

Ophøret er en følge af ophævelsen af anbefalingerne og restriktionerne i Nordjylland.

Ordningerne fra trepartsaftalen er derfor gældende for perioden fra og med den 6. november til og med den 22. november 2020 og ikke til den 3. december, som det fremgik af trepartsaftalen.

Hvis medarbejdere har været hjemsendt på pendlerlønkompensation eller lokal lønkompensation, er det vigtigt, at virksomheden kalder medarbejderne tilbage.