Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fylder 75 år

Grakom var medsponsor, da Aller Media mandag 3. september lagde hus til fejringen af DMJX.

Ret beset er det Medie- og Journalisthøjskolens ene ben, Den Grafiske Højskole, der i denne måned kan fejre 75 år, og derfor var en del tidligere elever at netop Den Grafiske Højskole mødt op i Aller Huset:

"Jeg er her for at hylde den grafiske højskole. Jeg gik der selv og havde en rigtig god tid på højskolen," mindedes Palle Studsgaard Odgaard, der gik på højskolen fra 1998 - 2001 og i dag er adm. direktør i Dystan & Rosenberg.

Mellem 200 og 300 gæster lagde vejen forbi for at fejre DMJX, og blandt talerne var bestyrelsesformand for DMJX, Lisbeth Knudsen der, sagde, at de to skoler i årtier har sat deres tydelige aftryk på samfundet.

Udstilling om kommunikation

Receptionen var samtidig startskuddet til et års fejring af skolen i form af en jubilæumsudstilling, der vil bevæge sig rundt i landet. Du kan læse mere om udstillingen her.

Se også Grakoms video fra receptionen, hvor vi spørger, om højskolen stadig har noget at tilbyde den grafiske branche i dag.

Se videoen her