Denne 2 m x 0,6 m trykte ølflaske blev lavet i SketchUp, MakePrintable og Adobe Illustrator, før den blev 3D-trykt med Big Rep 1. Udskriften indeholder en kombination af Epson-print på Oracal-folie og spraymaling.

Denne 2 m x 0,6 m trykte ølflaske blev lavet i SketchUp, MakePrintable og Adobe Illustrator, før den blev 3D-trykt med Big Rep 1. Udskriften indeholder en kombination af Epson-print på Oracal-folie og spraymaling.

3D-printet ølflaske tog guld ved FESPA Award

Schweiziske HAAS Die Werbemanufaktur vandt en FESPA Gold Award i 2020 i kategorien direkte trykning på tredimensionelle produkter med en 3D-trykt ølflaske og innovationsprisen Judges' Innovation Award. FESPA har talt med ejeren Fabian Nater om at knuse de gamle måder at lave ølreklamer på. Vi bringer her artiklen fra FESPA.

Hvad var briefingen, og hvad forsøgte I at opnå? 

I to årtier har firmaet Brauerei Locher i Appenzell været en meget god kunde. Vi ønskede at overraske dem med et produkt, de aldrig ville forvente. Så de vidste, hvilken dato projektet ville blive samlet på – men ikke, hvad der ville blive samlet. Hvad vi ønskede at opnå, var et stort smil på deres ansigt. Og det lykkedes!

Hvad er fordelene ved de materielle valg, du har foretaget?

Vores 3D-printer, der har et trykkammer på en kubikmeter, giver os mulighed for at udføre projekter som det her. Flasken er en ægte og autentisk kopi – ikke på grund af et enkelt specifikt materiale, men på grund af blandingen i materialisering. Polymælkesyren (polylactic acid, PLA) giver volumen og form, men malingen og folien er hvad, der bringer den til live.

Hvad var de vigtigste tekniske udfordringer i projektet?

Vores printer var ikke stor nok til at fremstille flasken i færre end to dele. For ikke at spilde tid og materielle ressourcer begyndte vi at udskrive de enkelte stykker i en 1:1-størrelse, hvor vi prøvede forskellige udskriftsindstillinger. 3D-udskrivning virker ofte som ’Tryk på start og vent’. Men i denne størrelse var der meget mere bag det end bare at vente.

Hvordan overvandt du disse udfordringer?

Da vi startede projektet, var vores printer splinterny, men oplevelsen i praksis var bare ikke på det niveau, vi har i dag. Så vi begyndte at samle de rigtige kompetencer til jobbet. Vi talte med vores leverandør og med venner, der var ingeniører eller på anden vis har et forhold til 3D-udskrivning. Trin for trin – nogle gange simpelthen ved at lære ved at gøre – fik vi den nødvendige viden, vi skulle bruge for at skabe flasken. Da først kroppen, mundingen og omslaget var trykt, kunne vi bruge vores know-how inden for folie og maling til at komme i mål.


Fabian Nater, ejer af schweiziske HAAS Die Werbemanufaktur

Fabian Nater, ejer af schweiziske HAAS Die Werbemanufaktur

Hvad tror du, du tilbyder til kunder, som konkurrenterne ikke gør?

Vi kan kombinere mange former for produktion, men kunderne behøver kun at tale med en person for at få arbejdet gjort. Oven i det kan vi tilbyde en god del "Swissness". Alt, hvad vi producerer, fremstilles her i vores familievirksomhed, hvor 11 fuldtidsansatte arbejder og lærer. Vi uddanner også unge, der er på vej videre. Selvfølgelig er vi nødt til at købe materialer som stof eller LED fra leverandører uden for Schweiz.

Hvad er de vigtigste ændringer i teknologi, der påvirker branchen lige nu?

En stor udfordring er, hvordan man skal organisere sig. Der er mere og mere tidsmæssigt pres ifht. at gennemføre et projekt. Selvfølgelig tager et stykke arbejde så lang tid, som det tager, men kvaliteten skal være høj. Så arbejdsgangen i virksomheden skal forbedres for at tilfredsstille kundens behov samtidig med, at man leverer den forventede kvalitet. En anden ændring, vi ser, er potentialet i dynamisk lys til POS og udstillinger. Efter vores mening er dynamisk LED et godt alternativ til følsomme og dyre LED-skærme.

Hvordan vil det, at I har vundet denne pris, ændre tingene for jer?

Vi er et relativt lille, familiedrevet selskab tæt på bjergene og langt ude på landet. I nye kunders øjne ser en større konkurrent fra et byområde sandsynligvis ud til at være “sikrere”. Forhåbentligt kan vores Gold Award være et fyrtårn, der viser nye kunder, hvad de kan forvente af os.

Hvilke projekter har I på tegnebrættet?

Da udstillinger er sjældne, og offentlige begivenheder generelt har lange udsigter, arbejder vi på at forbedre vores viden om akustik. Vi har allerede vundet en verdensberømt kunde fra det centrale Schweiz, som vi skal hjælpe med at bygge flere løsninger til deres rumakustik. Og vi er sikre på, at dette vil være en central søjle i vores forretning i løbet af det næste årti.

Hvordan ser du din virksomhed ekspandere i de næste fem til ti år?

Det er sværere at forudsige end for et år siden. På grund af de annullerede udstillinger, vil vi opleve en pause i vores vækst. Det forhindrer os ikke i at være på udkig efter ny teknologi og innovative løsninger, vi kan tilbyde vores kunder, men for øjeblikket er det ikke fornuftigt at udvide – hverken kvadratmetermæssigt eller i antallet af medarbejdere. Vi vil vokse … men hvornår ved vi ikke endnu.

Hvad er det vigtigste forretningstip eller trick, du kan videregive til vores læsere?

Vi elsker, hvad vi laver – i hånd, hjerte og hoved. Hver dag! Vi er sikre på, at vores kunder kan mærke dette, og det er en af grunden til, at vi kan byde dem velkommen igen og igen, når vi skal arbejde på deres projekter.

Er der mere, du vil sige?

Pas på jer selv og forbliv sunde! Og mange tak for de mange positive tilbagemeldinger fra vores kunder, venner og på vores sociale mediekanaler!

Artiklen er første gang bragt på FESPAs internationale hjemmeside. Den kan læses på engelsk her.