Dansk Flexo Forum

Dansk Flexo Forum er stiftet i 1988 med det formål i fællesskab, inden for branchen, at fremme medlemsvirksomhedernes position og muligheder.

Dansk Flexo Forum er i dag , som ved foreningens start, en sammenslutning af flexotrykkerier i Danmark og leverandører til den danske flexotrykindustri.

Indmeldelse i GRAKOM

Pr. 10. marts 2016 er Dansk Flexo Forum indmeldt som foreningsmedlem i GRAKOM.

Dansk Flexo Forum og GRAKOM har på flere områder fælles målsætninger og interesser. Dansk Flexo Forum vil derfor naturligt indgå som foreningsmedlem hos GRAKOM til gavn for begge foreninger og medlemmer.

Foreningsfordele

En af fordelene ved Dansk Flexo Forums foreningsmedlemsskab hos GRAKOM er samarbejdet om den politiske interessevaretagelse.

Ofte har Dansk Flexo Forum og GRAKOM fælles interesser, hvorfor samarbejdet vil øge indflydelsen ved bl.a. at styrke samarbejdet, om at udvikle medlemsrettede initiativer inden for uddannelse og vidensdeling på flexoområdet. GRAKOM kan således i højere grad prioritere sager inden for Dansk Flexo Forums interessefelt. 

Med Dansk Flexo Forums deltagelse i GRAKOM er begge foreninger repræsenteret i FTA Europe gennem GRAKOMs deltagelse.