Miljømærker: Man kan nemt få sved på panden

Der er en særlig udfordring for distributører og leverandører af reklamegaveartikler, når man skal finde de rigtige miljømærker. Det fortalte GRAKOMs miljø- og klimachef Carsten Bøg på et webinar for nyligt, hvor han også kom ind på, hvad GRAKOM konkret kan hjælpe med.

”Man kan nemt få sved på panden, hvis man skal leve op til både kundernes forventninger og til lovens krav, når det gælder miljø og CSR, især når man er på så bredt et marked, som reklamegaver.”

Sådan indledte GRAKOMs miljø- og klimachef, Carsten Bøg webinaret for DPA-medlemmer: ”Miljømærker på reklameartikler,” som fandt sted i sidste uge.

Særlig udfordring for reklamegaver
Miljømærker er den måde, forbrugerne kan sikre sig, at et produkt reelt er miljørigtigt og ikke bare er ren greenwashing.

Udfordringen i forhold til reklamegaveartikler er, at miljømærker typisk er inddelt efter produkter eller emballage, og det dækker ikke altid reklamegaver, som ofte kan være sammensatte produkter. Dog kan man med fordel gå efter at leve op til miljømærker på produkter, der er nogenlunde sammenlignelige, mener Carsten Bøg.

Kig efter relevante mærker
Der er dog flere konkrete direktiver, forordninger, mærker og standarder, som man – afhængig af produkter – kan hægte sig op på eller arbejde henimod at leve op til.

F.eks. inden for fødevarekontaktmaterialer, elektronik og legetøj samt mærkninger som FSC/PEFC som gælder for tryksager, OEKO-TEX og GOTS, der gælder for tekstiler samt nordiske Svanen og EU-Blomsten, som gælder for rigtig mange forskellige produkter. Se yderligere eksempler på nedenstående figur.

Benchmark på vej
Det er klart det bedste, hvis man kan bruge det rigtige miljømærke til det enkelte produkt. Men er det ikke muligt, har GRAKOM nedenstående oversigt, som kontinuerligt bliver udbygget, og som kan give et fingerpeg om, i hvilken retning man skal lede efter miljøvenlige krav og kriterier.

”Det er rigtig godt at have en form for benchmark, så man ved, hvad de forskellige miljømærker indeholder, og det har vi lavet første take på her. Vi vil meget gerne have tilbagemeldinger fra DPA-medlemmerne om, hvad der er vigtigt i forhold til de forskellige produkter at tage hensyn til, så vi kan udbygge skemaet,” sagde Carsten Bøg, og opfordrede medlemmerne til at melde ind om de behov, der måtte være at samle op på.

Der var en god spørgelyst på webinaret, bl.a. om muligheden for at sammenligne miljømærker og mærkninger mellem Europa og fx Asien og Sydamerika. Carsten Bøg opfordrede igen medlemmerne til at melde ind, så man kan opbygge den viden sammen.

Pas på ordet bæredygtig
Carsten Bøg mindede om, at man skal være meget påpasselig med at bruge ordet bæredygtigt og hvad man fremhæver som miljørigtigt:

”Man skal huske, at for at bruge ordet bæredygtig i markedsføringsmæssig sammenhæng, skal man have styr på alle krav og kende hele produktets livscyklus inkl. klimaforhold, og arbejdernes arbejds-, leve- og helbredsforhold. Hele produktkæden skal være kendt.”

Han fortsatte:

”Hvis man ikke har styr på hele produktkæden og heller ikke har dokumentation fra en tredjepart, kan man ikke nævne, at et produkt er bæredygtigt. Det er også derfor, at forbrugerombudsmanden advarer mod at bruge ordet bæredygtigt. Men et produkt kan sagtens være økologisk eller miljørigtigt, selvom det ikke er bæredygtigt.”

CSR kodeks for DPA
Ligesom GRAKOM har et CSR kodeks for tryksager, påtænker GRAKOM at udarbejde et CSR kodeks for DPA-medlemmerne.

”Et CSR kodeks vil kunne differentiere jer fra andre, der ikke lever op til et CSR-kodeks. Og det handler om, at man forsøger at gøre tingene bedre hele tiden ved at udvælge de rigtige leverandører, eller udvikle dem, man i forvejen har ved at stille krav til dem.”