Kan dit produkt risikere at komme i kontakt med fødevarer?

Fødevarekontaktmaterialer (FKM) er ikke kun produkter, der er i direkte kontakt med fødevarer, men også produkter, der kan risikere at komme i kontakt med fødevarer. Læs her, hvad du skal være opmærksom på.

Der er stigende fokus både i Danmark og på EU-plan på at undgå, at papir og emballage forurener fødevarer.

Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder, der producerer eller leverer produkter, er opmærksomme på om disse kan risikere at komme i kontakt med fødevarer.

Fødevarekontaktmaterialer er nemlig ikke kun produkter, der har direkte forbindelse til fødevarer.

Ifølge EU-rammelovgivningen 1935/2004  er fødevarekontaktmaterialer (FKM) materialer og genstande:

  • som er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer
  • der allerede er i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål
  • som man med rimelighed kan antage vil komme i kontakt med fødevarer

’Med rimelighed’ betyder, at man også er ansvarlig for materialer, som en forbruger kan finde på at bruge sammen med fødevarer, selvom det ikke var tiltænkt til det.

På et webinar afholdt for nylig i GRAKOM-regi, gav GRAKOMs miljøchef Carsten Bøg et par eksempler på produkter, der kan blive brugt i forbindelse med fødevarer, selvom de ikke oprindeligt var tiltænkt til det:

En bakke på en burgerrestaurant, som en forbruger kan finde på at trykke ketchup ud på, og en køkkenrulle, hvor en forbruger måske kan finde på at lægge bacon på.

Det kan også være en etiket, der sidder på en flaske, hvor man tænker, at den ikke kommer i kontakt med selve indholdet, men der er en risiko for, at det sker.

GRAKOMs miljøchef, Carsten Bøg

GRAKOMs miljøchef, Carsten Bøg

Derfor er det vigtigt, understregede Carsten Bøg på webinaret, at virksomhederne tjekker produktionsforholdene både hos sig sel, og hos sine leverandører.

Samlet risikovurdering
En  risikovurdering for om produktet er egnet til kontakt med fødevarer er første skridt. Her forholder man sig systematisk og samlet set til alle tænkelige risikoforhold for sit produkt .

Resultatet af en sådan risikovurdering styrker ikke alene virksomhedens sikkerhed, for at produktet kan sendes videre i fødevarekæden uden risiko for fødevaresikkerheden og forretningsforholdet til kunden. Det udgør også et af de helt centrale elementer i den overensstemmelseserklæring (OE), der skal følge produktet.

"En OE udgør i princippet  et slags kontraktforhold, der sikrer at vigtige informationer om bl.a. anvendelsesbegrænsninger og brug af produktet,  både bagud og fremad i handelskæden, er bekendtgjort for kunden," siger Carsten Bøg og fortsætter:

"Ikke alene sikrer det ansvarsforholdet overfor kunden, det sikrer også  at en label- eller emballagevirksomhed kan holde sin leverandør ansvarlig, hvis der kommer et erstatningskrav fra fx en fødevareproducent."

Men først af alt, så bør ambitionen for udarbejdelse af en OE være, at den indeholder informationer om gældende lovforhold og produktets egnethed i forhold til kundens anvendelsesformål.

Præcis beskrivelse med, hvad produktet er beregnet til
I en overensstemmelseserklæring skal man have et anvendelsesafsnit, som er meget vigtigt:

”Det er her, der bør anføres en så præcis beskrivelse af hvad produktet er beregnet til som muligt, og hvår  man bør tage forbehold for, hvordan et produkt bliver anvendt, så virksomheden står bedre, hvis det kommer til, at et produkt bliver tilbagekaldt fra markedet,” siger Carsten Bøg.

Endelig er det vigtigt at huske, at man skal registreres hos Fødevarestyrelsen, hvis man arbejder med produkter, der kan komme i kontakt med fødevarer..

Officiel godkendelse af produkter  til fødevarer eksisterer ikke
Begrebet 'godkendt til fødevarer' findes ikke i lovgivningen. Derimod handler det om, hvorvidt et produkt er egnet eller uegnet, og det er altid hvert enkelt led i fødevarekædens ansvar.

”Vi støder på ordet ’godkendt’, men det er vigtigt at spørge ind til, ’godkendt af hvem’? For her ligger også nøglen til mere viden i ens egen risikovurdering, da en sådan godkendelse ofte bygger på et forrig produktionsleds egne test eller vurderinger,” siger Carsten Bøg.  

Og selv om fx en farve eller et materiale er erklæret egnet til kontakt med fødevarer, er det vigtigt, at man får afstemt med sin leverandør, hvad denne vurdering præcist bygger på, så man kan vurdere, om det også er i overensstemmelse med det anvendelsesformål, som det færdige produkt skal bruges til.

”Leverandører af farver, materialer eller måske færdige plastikprodukter har af mange gode grunde ofte udført deres risikovurderinger og tests ud fra nogle generiske antagelser og scenarier. Det er derfor vigtigt, at den virksomhed der køber sådanne produkter enten til direkte videresalg eller forarbejdning, foretager egne risikovurderinger i forhold til de næste leds anvendelse,” siger Carsten Bøg.  

God fremstillingspraksis
Af loven følger også en forpligtigelse til at følge GMP (god fremstillingspraksis) og det skal stå i overensstemmelseserklæringen. Formelt set skal virksomheden følge retningslinjerne i EU-forordning 2023 af 22. december 2006 om god fremstillingsmæssig praksis, men kort fortalt, betyder GMP, at produktionsforholdene - både arbejdsprocedurer, produktionsforhold m.m. - er tilrettelagt og indrettet på en sådan måde, at det sikrer, at produktet gennem hele forløbet fortsat er egnet til fødevarer.  

”Tilstrækkelig  GMP kan f.eks. også være instruktion til  vognmænd om levering af råvarer og færdsel på virksomhedens lager” siger Carsten Bøg.

Han pointerer også, at loven på mange måder er omfattende, og for at sikre et systematisk arbejde med dette i hverdagen, kan det være en god ide at vurdere om et anerkendt fødevaresikkerhedssystem ikke er bedre på lang sigt.

”Her kan GRAKOMs medlemmer læse mere på grakom.dk, hvor vi har udarbejdet et dokument, der hedder 'Når kunden spørger til certificeringer af produktion til fødevarekontaktmaterialer',” siger Carsten Bøg.

Se slides fra webinaret her.