Inspirationsmøde: Trends – digitaltryk & storformat

FESPA lancerer undersøgelsen Print Census 2018, som er den største globale undersøgelse om printindustrien indenfor digitaltryk og storformat. Undersøgelsen giver et unikt indblik i, hvor den grafiske branche er på vej hen. Særligt for undersøgelsen i 2018 er, at der er omfattende data for printindustrien i Danmark og de øvrige nordiske lande.

Kom til København eller Vejle og bliv klogere på, hvordan printindustrien udvikler sig nu og i fremtiden. Oplægsholder er Emma Tuddenham fra FESPA, som vil gennemgå seks tydelige trends fra undersøgelsen og give et bud på, hvor der er muligheder for vækst i branchen.

På mødet får du udleveret undersøgelsen FESPA Print Census 2018, men det er allerede nu muligt at få et smugkig i resuméet af undersøgelsen.

Målgruppe
Ejere og ledere i printvirksomheder

Tid & sted
Mandag den 12.november kl. 15.00-16.30 // DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V
Tirsdag den 13. november kl. 9.00-10.30 // Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle