Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Mercoprint køber Sicodan Workwear

Mercoprint køber Sicodan Workwear Kristian Kjær og Ole Haupt
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 14. juni 2023
Mercoprint fortsætter strategien med opkøb. Denne gang inden for beklædning og sko.

For tredje gang i år, køber Mercoprint op på Sjælland. I februar var det bemrk i Roskilde, i marts købte man Gerdøe Profil i Vordingborg, og nu overtager man Sicodan Workwear i Hedehusene. 

”Vi har gennem de senere år styrket vores position ganske markant inden for arbejds-/profiltøj og sko. Det er sket både gennem organisk vækst og ved opkøb/samarbejde med andre leverandører inden for området. Og her passer Sicodan Workwear perfekt ind i vores strategi. Vi kan dermed styrke vores produktudbud, konkurrenceevne og kompetencer samt service- og kvalitetsniveau yderligere”, siger direktør Ole Haupt fra Mercoprint.

Sicodan Workwear har en medarbejder og flytter i løbet af sommeren til Mercoprints lokaler i Glostrup. Herudover har Mercoprint afdelinger i Køge, Vordingborg og Næstved og er således godt repræsenteret på Sjælland.

Samtidig har Mercoprint en mobilafdeling på hjul i form af en bus, der kører ud til kunderne. Det samme har Sicodan Workwear, som glæder sig til at blive endnu stærkere på området.

”Vi oplever, at virksomheder og offentlige arbejdspladser sætter stor pris på denne service, hvor vi kommer ud med et bredt sortiment af arbejdstøj og -sko. Medarbejderne kan få udleveret de ønskede varer med det samme, og det sparer tid og ressourcer for både medarbejdere og arbejdsgivere," siger Kristian Kjær fra Sicodan Workwear.

Læs også
I august i år blev det påbudt at overholde de regler, der blev indført for flere år siden.
Prologo kan fejre 40 års jubilæum i år. Det har været både op- og nedture undervejs, men stifter Niels Christian Frydendahl har forstået at omsætte de problemer, han er stødt ind i, til nye muligheder. Læs bl.a. om utæt tøj, leverandørkonkurs, Google Ads og en omsætning, der faldt med 93 pct. under corona.